Hos PrimaCare leverer vi kvalitetssikret behandlernetværk til forsikringsbranchen samt til kommuner, pensionsselskaber med flere. Vi tilbyder en bred vifte af behandlinger indenfor fysioterapi, kiropraktik og psykologi hvor vi har håndplukket klinikkerne ud fra evnen til at kombinere høj kvalitet, høj effektivitet og høj kundetilfredshed.
Om os
PrimaCare har en stærk sundhedsfaglig profil med fokus på sundhedsnavigation og evidens, samt en høj grad af gennemsigtighed for vores kunder. Vi tilbyder vores kunder en unik evne til at navigere kunden til rette behandler samt en stærk sundhedsfaglig vejledning.
For os er det vigtigt at kunden får en god, professionel behandling, hvor høj faglighed, motivation og kundens egen kompetencer kommer i spil, således kunden har de bedste forudsætninger for at komme videre fra sin problematik både nu og fremadrettet.
Det er vores vision at kunne tilbyde vores kvalitetssikrede netværk bredt inden for forsikringsverdenen, samt vores stærkt faglige sundhedsordninger til både den offentlige og private sektor.
Hvad gør os unikke
PrimaCare har flere års erfaring i effektiv sundhedsnavigation. Den viden benytter vi til at sikre, at de personer som har behov for hjælp ikke blot får behandling, men får den rette behandling. Det betyder højere kundetilfredshed og bedre økonomi for PrimaCares samarbejdspartnere.
Vi sikrer en høj kvalitet gennem løbende kvalitetsmålinger indenfor kundetilfredshed, effektmåling i behandlingsforløb og fysiske tjek af klinikker og netværk. Vi overvåger alle sager, og følger op på de tilfælde, hvor behandlingseffekten eller kundetilfredsheden ikke opfylder de standarder vores kunder med rette kan forvente.
PrimaCare har adgang til en unik og dokumenteret viden om navigation i det private/offentlige sundhedssystem med en anderledes tilgang til individets sundhedsbehov. Vores understøttelse af fremtidens behov for intelligent navigation, kundetilfredshed og sundhedsdata gør PrimaCare til en værdiskabende samarbejdspartner indenfor frekvensskader.
CSR – Corporate Social Responsibility
I Oona Health er vi en del af UN Global Compact, som er verdens samlede initiativ mod en mere bæredygtig udvikling. Med tilslutning til UN Global Compact forpligter vi os som virksomhed på at følge FN’s 17 verdensmål. I Oona Health vil vi støtte FN's Global Compact mål inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Vi anerkender målene for bæredygtig udvikling og deres betydning for at skabe en bedre verden inden 2030.
Vi er forpligtet til at arbejde hen imod implementeringen af FN's Global Compact-principper. I rapporten forklarer vi om vores handlinger og målsætning. Vi er forpligtet til at holde vores kunder, medarbejdere og interessenter informeret om vores handlinger og målsætning.
Vores organisation
PrimaCare er en del af Oona Health, ejet af TopDanmark. Bliv klogere på vores organisation og ejerforhold.