Årsager og symptomer
Længerevarende smerter kaldes ofte for kroniske smerter. “Kronisk” forbindes ofte med en tilstand, der ikke kan ændres på. Når der tales om kroniske smerter indikerer betegnelsen dog blot, at man har haft smerter i mere end 12 uger og ikke nødvendigvis hvor svær en problematik det er.
At du har haft længerevarende smerter, er ikke en indikation for, om du kan komme af med dine smerter eller ej. Du skal være nysgerrig og forsøge at forstå årsagen til, at smerten varer ved og på den måde finde den rette tilgang for dig. Det kan f.eks. være at du har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, ensidigt gentagende arbejde eller lignende.
Hvis du har fået en skade, som er længe om at hele, eller der er en decideret sygdom i kroppen, er forklaringen på smerten klar og behandlingen ofte mere klar.
Hvis du derimod ikke kender årsagen til, dine smerter, så kan det være svært at finde ud af, hvornår og hvorfor smerten er der.
En forklaring kan være, at når du har haft smerter længe (mere end de 12 uger) kan sensitiviteten i dit nervesystem være i konstant alarmberedskab og være overbeskyttende. Du bliver på den måde fastholdt i opfattelsen af, at din krop skal skånes og ikke er stærk.
Men det er faktisk det modsatte som gør sig gældende – din krop er stærk, også når den gør ondt, og det hjælper at bevæge og bruge den.
Hvad kan du selv gøre
Den nyeste viden om længerevarende smerter viser, at der er flere faktorer, der kan spille ind. Manglende søvn samt stress og bekymringer kan bidrage til, at dit nervesystem bliver følsomt, og dette kan resultere i smerter, af kortere eller længere varighed.
Du kan forsøge at dykke lidt ned i de tre faktorer søvn, stress og bekymringer i dit eget liv og bruge dem til at forstå dine smerter og årsagen til manglende bedring.
Søvn
Studier viser, at personer med kroniske/længerevarende rygsmerter generelt sover dårligere. Den manglende søvn gør, at dit nervesystem ikke får ro og er i konstant alarmberedskab.
På din vej ud af smerterne, kan du derfor med fordel forsøge at få mere søvn ind i din hverdag. Mere og bedre søvn hjælper dig til at overskue din dagligdag. Det kan hjælpe dig henimod at have mere overskud til at gøre de ting, som hjælper dig med at mindske smerterne f.eks. aktivitet og træning.
Stress og bekymringer
Episoder i dit liv og din smertehistorie kan være en anden vigtig faktor. Det kan både være i forbindelse med dine sociale relationer, psykisk stress eller arbejdsstress. Samt hvis du enten har haft et akut traume eller dine smerter opstod mere snigende.
Hvis du har haft smerter i en længerevarende periode og smerten ikke synes at ændre sig, kan det give dig opfattelsen af, at du skal leve med smerten resten af dit liv, hvilket naturligt kan give dig bekymringer.
Når der ikke er påvist en decideret skade eller sygdom i din krop, hvor lægen fraråder aktivitet, så kan du trygt stole på, at din krop har godt af bevægelse og aktivitet. Det kræver måske en tilvænning af din krop og dit nervesystem.
Det er vigtigt, at du holder dig aktiv og kommer i gang med træning. Træning er effektivt til at mindske smerter og gener, samt til at forebygge nye gener i kroppen.
Det er vigtigt, at du er drevet af motivation mod dit aktive liv, så vend gerne tilbage til den sport eller aktivitet, som du var glad for tidligere. Sæt nogle mål, som er realistiske at opnå. Studier har vist, at der ikke findes én rigtig træningsform eller øvelse til længerevarende smerter, men at træning og bevægelse generelt har en positiv effekt på længerevarende smerter. Samtidig ser det ikke ud til at være afgørende, om du træner en helt specifik muskel eller bevægelse, så længe du blot bruger og udfordrer din krop.
Hvis du mangler inspiration og motivation til træning, kan det være en god idé at tilmelde sig holdtræning i dit nærområde, f.eks. pilates, yoga eller et alment styrketræningshold.