Årsag og symptomer
Der kan være flere årsager til, at du oplever smerter i ryggen. I nogle tilfælde kan du opleve, at generne også giver udstråling til benet.
Nyopståede og helt ufarlige lændesmerter kan også give udstråling til benet. Her kan det være ryggens hvirvler, der låser, hvilket giver mindre plads til nervens udspring. De muskler, hvorigennem nerven løber, kan spænde op og give smerter.
I få tilfælde kan lændesmerter med udstråling til benet skyldes en påvirkning fra diskus, typisk som en diskusprotrusion eller diskusprolaps.
Mellem ryghvirvlerne sidder der bruskskiver – kaldet en diskus. Diskusskiverne fungerer som støddæmpere og gør det muligt, at vi kan bevæge ryggen. Den normale diskus består af en blød, vandholdig gelékerne, omgivet af en ring af stærkt bindevæv.
En diskusprolaps opstår, når bruskskiven (diskus) mellem to ryghvirvler revner, så den bløde kerne skubbes ud. Hvis ikke bruskskiven er gået helt i stykker, men har et svagt punkt, kan den bløde kerne forårsage en udposning, som kaldes en protrusion.
I begge tilfælde kan det give en påvirkning af en nerve til benet, da prolapsen/protrusionen kan komme i vejen for nervens udspring mellem ryghvirvlerne. Udstrålingen kan opleves som stikkende, summende, en fornemmelse af følelsesløshed eller som en nedsat styrke i benet under almindelig gang. Du vil måske opleve at dine gener forværres, når du skal bøje dig forover f.eks. i forbindelse med at tage sko og strømper på.
En prolaps/protrusion heler ofte sig selv. Langt de fleste bliver smertefri igen, uden mén og uden operation. Efter tre måneder oplever størstedelen med en konstateret prolaps, en markant forbedring.
Hvad kan du selv gøre
Aktivitet er af stor betydning for at bevare bevægeligheden i ryggen og undgå forværring af gener i lænden og udstrålingen til benet. Du kan trygt bevæge dig og holde dig aktiv, også selvom det medfører en vis grad af smerte.
Du kan tage pauser i løbet af dagen, men det er vigtigt, at du vedligeholder dit aktivitetsniveau og din fysiske form og på den måde undgår inaktivitet. Sørg for at udføre dine daglige aktiviteter og varier dine stillinger i løbet af dagen.
Du bør tilpasse dine aktiviteter således, at du så vidt muligt kan holde dig fysisk aktiv. Du bør undgå aktiviteter som forværrer dine smerter og i stedet finde andre aktiviteter, som du kan udføre trods smerter. Det kan f.eks. være gåture eller svømning/vandgymnastik samt lette øvelser.
