En akut skade opstår typisk i forbindelse med en kraftig eller hurtig bevægelse med belastning eller et hurtigt retningsskifte. Har du været uheldig at få en skade, finder du her information og gode råd
Årsager og symptomer
Ved akutte skader bliver ledbånd, sener og muskler påvirket ud over deres normale evne til at strække og til at give efter. Ved et slag på en knogle, efter fx et fald, kan det omkringliggende væv også blive beskadiget.
Typiske skader kan være forstuvninger og fibersprængninger.
Det gør ondt, når væv går i stykker, fordi nervetrådene i området påvirkes. Vævets små blodkar vil også være beskadigede, og der siver blod ud i vævet omkring. Blødningen giver et forhøjet tryk i det beskadigede område, og smerten vil tiltage, efterhånden som blødningen og trykket bliver større. Akut skadesbehandling handler om at begrænse den blødning og hævelse der sker i vævet, så man mindsker de efterfølgende gener og forkorter skadesforløbet.
Er du i tvivl, om der kunne være opstået et brud på knoglen, overrevet et ledbånd eller lignende, bør du konsultere din læge.
Hvad kan du selv gøre
Der er meget, du selv kan gøre for at mindske de efterfølgende gener og forkorte skadesforløbet.
De mest almindelige anbefalinger til behandling af akutte skader følger nedenstående råd (PRICEM princippet).
PRICEM
P (Protection) + R (rest) Du skal afbryde den igangværende aktivitet og giv dig selv ro, ved at undgå at belaste det skadede område yderligere.
I (ice) For at smertelindre området kan du forsøge at lægge is på skaden i max 10 minutter ad gangen. Kulden kan virke smertelindrende, men fjerner ikke skaden.
C (compression) De første 1-2 døgn efter skaden skal der ligges tryk på skaden. For at lægge kompression på området, kan du med fordel benytte et elastikbind. Elastikbindet skal mindske og forebygge hævelse i området. Elastikbindet må ikke være for stramt og gøre ondt.
E (Elevation) Du bør hæve det skadede område over hjertehøjde samtidig med at du fastholder kompression på området. På denne måde sænkes blodtrykket i skadeområdet og risiko for øget tryk mindskes.
M (mobilisering) For at opnå en optimal heling opfordrer vi til, at du begynder at bevæge den skadede kropsdel, så snart det er muligt og smerterne tillader det. Du kan starte med at bevæge det nærmeste led for langsomt at finde tryghed i, at det er helt i orden at bevæge sig. Dette kunne f.eks. være at vrikke med tæerne eller bøje og strække dit knæ, hvis din ankel er forstuvet eller bøje og strække albuen, hvis din hånd er blevet skadet.
Næste skridt i den vigtige mobilisering er at genoptage normale aktiviteter og være opmærksom på reaktion som hævelse og smerte. Aktivitet som ikke forværrer smerterne, fremmer heling af vævet. Der er dokumentation for at træning og bevægelse af det beskadigede område øger funktionsniveauet og reducerer risikoen for nye skader.
Antiinflammatorisk medicin ved akutte skader
Når du kommer til skade, går din krop i gang med at reparere sig selv med det samme. Den første fase af en helingsproces kaldes inflammation, som alt efter skadens størrelse varer få dage. Inflammation spiller dermed en vigtig rolle i helingen, hvilket er en af årsagerne til, at du IKKE anbefales at indtage antiinflammatorisk medicin, efter de nye retningslinjer for akut skadesbehandling.
Efter et par dage, kan det være en fordel at dæmpe dine smerter med smertestillende medicin, når du skal i gang med at lave specifikke genoptræningsøvelser.
Hvis symptomerne fortsætter uændret gennem længere tid, bør du kontakte egen læge med henblik på anbefaling af et behandlingsforløb.