PrimaCare For Behandlere

Hvordan står det til med oplevelsen af psykologisk tryghed på jeres arbejdsplads?

 

Psykologisk tryghed er et vigtigt element for det gode psykiske arbejdsmiljø, dialogen og samarbejdet på arbejdspladsen. Det er et fælles ansvar at skabe psykologisk tryghed, da vi hver især bidrager til oplevelsen heraf gennem vores daglige kommunikation og interaktion med hinanden.

 

Psykologisk tryghed handler om at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man kan sige sin mening og/eller fejle uden frygt for negative konsekvenser. Det handler om at kunne tale åbent om fejl og usikkerheder, og stille de spørgsmål som andre måske finder dumme. Psykologisk tryghed kan være med til at styrke trivslen og højne kvaliteten af det arbejde, der leveres.

Psykologisk tryghed opstår ikke af sig selv eller fordi det på arbejdspladsen meldes ud, at lederens dør altid er åben. På trods af at psykologisk tryghed kan have mange positive effekter, kan der være grundlæggende barrierer, der skal overvindes for at skabe den. Som mennesker har vi nemlig en naturlig tilbøjelighed til at undgå situationer, der potentielt kan være ubehagelige, som for eksempel at indrømme fejl, at give udtryk for egen usikkerhed og behov samt eventuelle uenigheder. Det er derfor vigtigt først at opnå en forståelse af, hvad psykologisk tryghed indebærer, og derefter arbejde målrettet på at skabe og opretholde den.

I PrimaCare tilbyder vi oplæg om psykologisk tryghed på arbejdspladsen. I vil blive klogere på, hvad psykologisk tryghed er, hvordan det fremmes på arbejdspladsen, og hvorfor det er et vigtigt element i forhold til at skabe trivsel og forebygge stress.

 

Form, varighed og format kan tilpasses efter ønske og prissættes herefter.

 

 

Kontaktinformation

 

Er I interesseret i at høre mere?

  kontakt@prima-care.dk

Flere ydelser

Psykisk førstehjælp

Den mentale værktøjskasse

Forebyggelse af stress